Malede låger

Malede låger er typisk 18 eller 22mm MDF plade som er malet 2 gange. Det giver en overflade, der er rart at røre ved og som er meget ensartet på flader og kanter. Malede låger er de seneste år blevet en meget eftertragtet lågetype, som oftest sælges uden greb. Foruden dette kan man male lågen igen og igen, hvis det skulle være nødvendigt. Lågen fås i næsten alle NCR of RAL farver som males i en mat farve.

Hvad er RAL?

RAL står for ‘Reichsausschuß für Leiferbedingungen’ og er et farvesystem, der på nuværende tidspunkt består af 210 forskellige farvenuancer ud af de i alt 1625 farvetoner. Hver enkelt af de forskellige nuancer betegnes med en 4-cifret kode. RAL farver kan dog også fremgå via 7 cifre, der både dækker over farvetone, lysstyrke og mætning.

RAL farver anvendes ofte i industrien. Fx er RAL 9010 den hvide nuance, der hyppigst set anvendt i byggerier på tagrender, stikkontakter, vinduer, døre mv. Derfor er RAL systemet også det mest anvendte farvekodningssystem – bl.a. pga. kvaliteten af de toner, nuancer og den mæthed det indeholder, men også fordi antallet af farver i systemet gør det let at identificere og opnå den optimale farve til hvert projekt.

De 10 mest populære RAL farver er:

– RAL 7012 – Basalt grå
– RAL 7015 – Skifergrå
– RAL 7016 – Antracitgrå
– RAL 7024 – Grafitgrå
– RAL 7035 – Lys grå
– RAL 8025 – Lys brun
– RAL 9001 – Cremehvid
– RAL 9010 – Knækket hvid
– RAL 9016 – Trafikhvid
– RAL 9005 – Dyb sort

Vær opmærksom på, at farverne på billedet kun er vejledende, idet de kan variere efter skærmtype og skærmindstillinger.

Hvad er NCS?

NCS står for ‘Natural Color System’ og er et af verdens førende og mest anvendte systemer til farvekoder. Det er nemlig baseret på den måde, vi mennesker opfatter farver på.

Systemet defineres ud fra de 6 elementære farver rød (R = red), blå (B = blue), grøn (G = green), gul (Y = yellow), sort (S = black) og hvid (W = white). Alle farver gives et navn eller en farvekode ud fra, hvor tæt de er på disse seks farver.

Farvekoden ‘2030-Y90R’ afkodes derfor således; tallene forrest fortæller hhv., hvor meget sort der er i farven, og hvor meget kulørthed der er i den. I det her tilfælde vil det sige, at farven består af 20% sorthed og 30% kulørthed. Den efterfølgende kode, Y90R, fortæller om forholdet mellem de to farver, som bogstaverne repræsenterer. Y står for yellow (gul) og R står for red (rød), og det betyder, at farven består af gul med 90% rødlighed.

Vær opmærksom på, at farverne på billedet kun er vejledende, idet de kan variere efter skærmtype og skærmindstillinger.