Laminat bordplade

Ryd
Varenummer (SKU): N/A Kategori: Tag:

Beskrivelse

Laminat bordplade

Bordplader i laminat er super populære, og det er der mange grunde til. Først og fremmest er de meget billige. Ja, faktisk er det svært at finde et materiale der er billigere. Derfor er en laminat bordplade især velegnet til personer med et stramt budget.

Udover at være billig, er de også nemme at rengøre. Du kan blot bruge en almindelig klud og sæbe til at fjerne skidt og snavs.

Samtidig kræver bordplader i laminat næsten ingen vedligeholdelse. Fx skal du ikke behandle dem med lak eller olie. Vær dog opmærksom på om bordpladen har en trækant, som skal vedligeholdes.

Desuden fås laminat bordplader i mange forskellige udformninger, farver og designs, så du kan finde en, der matcher netop din stil og som også passer til resten af køkkenet. Ønsker du fx et råt design, kan du vælge en bordkant af træ. Foretrækker du derimod et minimalistisk udtryk, kan du vælge en lys farve uden mønstre.

Det er således kun fantasien der sætter grænser, når det kommer til at skabe et personligt og originalt udtryk. Og selvom laminat har været anvendt som bordplader til køkkener i mange år, er designet fulgt med tiden.

I dag er laminatbordplader også betydeligt mere holdbare end de var for blot 10 år siden. Derfor får du meget for pengene, når du vælger netop denne type bordplade. Og køber du den hos Frøsø, får du både mange designmuligheder og hurtigt montering.

Få det meste ud af din laminat bordplade

Selvom der er mange fordele ved at vælge en laminat bordplade, er der også nogle ulemper.

For det første er det nemt at lave skæremærker og ridser. Derfor skal du være forsigtig med hvad du stiller på pladen. Vær især påpasselig med knive og andre skarpe genstande. En bordplade i laminat er nemlig svær at reparere. Ja, i mange tilfælde må hele pladen skiftes ud ved skader.

Så tænk dig godt om inden du fx kaster dine nøgler på bordet eller sætter en varm bradepande ved siden af komfuret. For at undgå skader og sikre at din laminat bordplade holder i mange år fremover, bør du følge nedenstående råd:

  • Brug aldrig knive uden et skærebræt. Det lyder måske som et åbenlyst råd, men det er ekstra vigtigt når det kommer til bordplader i laminat.
  • Vær også varsom med at stille varme gryder og pander på bordet. Brug altid bordskåner eller en afsætningsrist for at undgå varmeskader og buler. Alternativt kan du vælge en mindre og mere solid bordplade ved siden af komfuret. Her er granit en god løsning.
  • Opstår der et hak i bordpladen, så sørg for at reparere det hurtigst muligt

Køb din laminat bordplade hos Frøsø

Trænger dit køkken til en fornyelse og ønsker du en bordplade i laminat, så er Frøsø det oplagte valg. Vi har nemlig et stort udvalg af farver, tykkelser og kanter, så du kan få en bordplade, der passer ind i dit eksisterende køkken.

Samtidig monterer vi din nye laminatplade på kun én dag, så du kan få glæde af den med det samme og slippe for at skulle undvære dit køkken i længere tid.