Beskrivelse
Keramisk bordplade
En keramisk bordplade er både smuk og praktisk. De fås i mange forskellige farver, og pladerne kan tilpasses i størrelsen, så de passer perfekt til det bord, du ønsker. Ud over at have et helt unikt look, så er en keramisk bordplade også meget praktisk, fordi den kan tåle det meste. Den er blandt andet særdeles modstandsdygtig over for varme og kan tåle temperaturer på over 1.100 grader. Den kan også tåle, at der bliver spildt syreholdig væske på den, og så tager den overhovedet ikke skade af at blive ridset i. Materialet er særdeles robust og har en høj brudstyrke.
Alt dette gør denne bordplade til noget af det mest solide på markedet.
Hvad er en keramisk bordplade lavet af?
Pladen er et naturprodukt. Den er lavet af ler, sand, feldspat og naturlige farvepigmenter, der presses hårdt sammen og opvarmes ved 1.200 grader. Det giver en helt glat og lukket overflade, og farvemæssigt bliver hver plade helt unik.
Hvor kan en keramisk bordplade bruges?
Alle disse egenskaber gør en keramisk bordplade særdeles velegnet til køkkenborde eller spiseborde. Den vil også sagtens kunne tåle at være en bordplade på et havebord.Det er også fint bare at have et smallere stykke bordplade liggende som frasætningspade ved siden af komfuret. Da overfladen er helt glat, er bordpladen meget hygiejnisk, hvilet er særdeles praktisk i et køkken.
Den keramiske bordplade fås i forskellige farver
Da der er tale om et naturprodukt, vil alle farvenuancer være forskellige, hvilket giver en helt unik bordplade. Det er dog muligt at vælge mellem nogle farvegrupperinger, som alle er virkelig smukke. Pladerne kan selvfølgelig også fås i forskellige størrelser, så det kommer til at passe til netop dit bord. Vælg en smuk keramisk bordplade, hvis dit bord i køkkenet eller et andet sted skal være naturligt og helt unikt.